For fagfolk:
Patienter med akut svimmelhed viser ofte gangbesvær og balanceproblemer. Om enkle, kliniske gang- og balancetest hjælper med at skelne mellem perifere og centrale årsager (f.eks. apopleksi/slagtilfælde), har hidtil ikke været endeligt afklaret.
Studiendesign:
Inden for rammerne af EMVERT-studiet (LMU Klinikum, München) blev 200 patienter undersøgt inden for gennemsnitligt 16 timer efter symptomdebut. Inddelingen skete i tre grupper:
- Akut vestibulært slagtilfælde (n = 56)
- Akut unilateral vestibulopati (AUVP) (n = 52)
- Episodiske vestibulære forstyrrelser (n = 92)
Testprocedurer:
- Timed Up and Go (TUG)
- Functional Gait Assessment (FGA)
- Gait and Truncal Ataxia Index (GTI)
- Mobil posturografi
Centrale resultater
- AUVP-patienter havde i gennemsnit dårligere TUG-, FGA- og GTI-værdier end slagtilfælde- eller episodiske grupper.
- Skelneevnen (ROC) mellem apopleksi og BPPV var lav (0,57–0,62) og blev først forbedret efter korrektion for alder og køn (0,75–0,82).
- Posturografi viste de mindste kropssvingninger ved episodiske forstyrrelser, lignende værdier ved apopleksi og AUVP.
Konklusion for klinisk praksis
Kliniske gang- og stående tests som TUG, FGA eller GTI er i den akutte fase ikke alene tilstrækkelige til sikkert at skelne mellem centrale og perifere årsager til svimmelhed.
Derfor bør du altid i Kombination med anamnese, HINTS-test, billeddannelse og yderligere kliniske fund fortolkes.
👉 Du interesserer dig for en grundformidlet efteruddannelse til vestibulær rehabiliteringsterapi og hvordan du kan skelne mellem centrale og perifere årsager til svimmelhed?
Aktuelle efteruddannelsestilbud finder du i IVRT-Efteruddannelsessøgning.
Til patienter – forklaret på en enkel måde
Gang- und Standtests allein reichen oft nicht aus, um die Schwindelursache zu finden
Forskere ville finde ud af, om enkle tests af gang og stående stilling kan hjælpe med at skelne mellem et slagtilfælde og en sygdom i balanceorganet, når de ramte lider af pludselig/kraftig svimmelhed.
Hvad blev der undersøgt?
200 patienter kom i gennemsnit 16 timer efter symptomernes start til klinikken. De gennemgik flere tests:
- Timed Up and Go (TUG): Måler, hvor hurtigt og sikkert man rejser sig, går et stykke og sætter sig igen.
- Functional Gait Assessment (FGA): Tester, hvor godt man holder balancen under gang.
- Gait and Truncal Ataxia Index (GTI): Vurderer, hvor godt overkrop og ben arbejder sammen under gang.
- Mobil posturografi: Registrerer, hvor stabil man er, når man står eller går.
Hvad kom der ud af det?
- Visse patienter med en Inflammation af balance-nerven klarer sig dårligere i testene end Apopleksipatienter.
- Alligevel kunne man ikke ud fra disse tests alene sige med sikkerhed, om det var et slagtilfælde eller en betændelse i balancenerven.
Konklusion
Ved akut svimmelhed er der altid brug for en nøjagtig og omhyggelig Undersøgelse – Tests til gang og stående stilling er nyttige, men ikke tilstrækkelige.
Derfor ser man altid på resultaterne sammen med sygehistorien, specielle tests, der er udviklet til at skelne mellem årsagerne til svimmelhed (den såkaldte HINTS-testbatteri), eventuelle billeddiagnostiske undersøgelser som en MR-scanning og andre medicinske fund.
🎯 Alle specialuddannede IVRT® svimmelheds- og vestibulærterapeuter, som professionelt kan vurdere og behandle dine balanceforstyrrelser, finder du via vores Søgning efter IVRT-terapeut
